Pas godt på dine unikke træ møbler med disse simple råd.

af admin

Dit træmøbel er levende – pas på det!

Træ møbler er charmerende. Træ er nemlig levende og derfor vil et træmøbel altid være helt unikt. Det gælder farve, størrelse, tykkelse, form, åretegninger, knaster og selve strukturen i træet. Afhængigt af træets egenskaber og omgivelser vil træmøblet ændre sig og skifte udseende gennem dets levetid. Træmøblet er hele tiden i forandring. Derfor findes der aldrig to ens træ møbler.

F.eks. så vil træmøblet, udover de andre evige forandringer, gennemgå en større farveforandring i starten. Men du kan reducere forandringerne. Det gør du ved at beskytte dit nye møbel mod sollys og sørge for en stabil og jævn luftfugtighed. Møbler af træ bør placeres i rum, hvor luftfugtigheden ligger mellem 40-60 %.

Man kan bruge et hygrometer til kontrol af dette.

Pasning af dine træ møbler er det hele værd.

Der er mere at tage hensyn til end sollys og fugtighed. Ja, træmøbler er besværlige. Men vi elsker dem alligevel.

For at træet kan finde balancen i luftfugtigheden, må du ikke dække dit træmøbel med f.eks. en voksdug. Det vil til sidst revne, hvis ikke det får lov at ånde.

Vaser eller anden pynt kan give farveforskelle i dit træmøbel, hvis tingene står samme sted for længe af gangen.

Ligeledes gælder det med varme eller fugtige ting direkte på overfladen. Det kan give mere eller mindre evige skjolder.

Varmekilder udtørrer træet og møblet bør ikke placeres tæt på disse.

Men andet forlanger dine smukke træmøbler ikke. De kan holde i flere hundrede år, hvis de bliver passet godt på.

You may also like

Skriv en kommentar