Man kan egentlig godt sige, at der er to hovedmåder, hvorpå man kan “slå vejen forbi en smykke butik“, og det gør man ude i det virkelige live, som der kom før den anden metode: At man besøger den på nettet, hvor man måske ikke lige havde regnet med, at man skulle ende her.
Det kan være fordi, man bare godt gammeldags surfede på nettet, og så endte man med at søge efter smykker, fordi man talte sammen med andre om det, eller der blev skabt nogle associationer, der sendte ens tanker i retning af smykker.
Det kan også være de (målrettede) reklamer, der fik en til at tænke på, at man godt kunne tænke sig nogle smykker.
Selvfølgelig søger man nogle gange aktivt efter den slags, hvor det ikke er tilfældigt, at man ender der, men man ved så ikke, hvor man ender, og man ender med at søge rundt mange forskellige steder.
Sådan kan det også gå i det virkelige liv, hvor man egentlig ikke havde regnet med, at man skulle rende ind i en smykkebutik, men den lå så belejligt, at man ikke kunne gøre andet end at besøge den.
Så endte man alligevel i en smykke butik
Nogle gange er det nok, at man lige ser nærmere på det montrer, som der er udenfor, eller man kigger i vinduerne, men nogle gange ender man da indenfor.
Det kan også være gadesælgere, der mere eller mindre hiver en i retning af, at man skal komme over til deres bod og forhandle om smykker, selvom det egentlig ikke var ens plan.
Det kan være derfor, at der er folk, der foretrækker at handle den slags på nettet, for de skal for det første ikke være bange for, der er nogle, der prøver at narre en eller stjæle ens smykker, som man lige har købt dem.
Men man slipper også for at skulle generes af en medarbejder, der er opsat på at sælge en noget, når man egentlig bare gerne vil kigge lidt rundt.
Det kan man jo gøre i en netbutik uden problemer.